Skip to content

Hårfjerning – sådan virker de forskellige metoder

Fjernelse af uønsket hårvækst er noget mange mennesker, og måske især kvinder, bruger både tid og penge på hver eneste uge. Der findes et væld af muligheder, når det gælder hårfjerning, men hvilken er bedst?

Her er et lille overblik over nogen af de metoder, der findes. Du får desuden viden om epilering, som er blevet et kæmpe hit inden for hårfjerning.

Den klassiske barbering

Power-til-jffn.dk

De fleste kender nok den klassiske metode for hårfjerning med skraber og barberskum. Fordelene ved denne metode er, at det er let, hurtigt og billigt. Det er samtidig også ganske smertefrit, altså medmindre du kommer til at skære dig.

Ulemperne ved den klassiske barbering er, at hårene hurtigt vokser ud igen. Det, at hårene bliver skåret over, gør også, at de føles mere stive, når de vokser ud igen. Du kan også risikere røde knopper og indgroede hår.

Brug altid et rent og skarpt barberblad og blød huden op med et bad først. Brug rigtig barbergelé og ikke sæbe for at undgå, at huden tørrer ud.

Den (måske) smertefulde voksning

Fjernelse af hår ved hjælp af voks kan enten forgå på en klinik eller hjemme hos en selv. Der smøres varm voks ud over området, hvor der skal fjernes hår og ligger et stykke stof på. Så rives stoffet af og hårene rives ud med rode.

Når hårene bliver revet ud på denne måde, er hårene flere uger om at vokse ud igen. Mange oplever også, at hårene bliver færre og finere med tiden, og at de derfor ikke behøver at blive vokset så ofte.

Ulemperne ved at fjerne hår ved hjælp af voks er, at det gør ondt, i hvert fald de første par gange. Det er dyrt, hvis det skal gøres på en klinik og besværligt at gøre selv. Derudover skal hårene være en halv centimeter lange, før de kan fjernes.

Den effektive epilering

Et godt alternativ til den dyre og besværlige voksning er hårfjerning ved hjælp af en epilator. Se den på linket.

En epilator er en lille maskine, som køres hen over huden. Ligesom ved voksning, bliver hårene rykket ud med rode, og du er sikret glatte ben i flere uger efter. Det kan være smertefuldt i begyndelsen og kræver derfor lidt tilvænning.

Mange får røde knopper lige efter en epilering, og du bør derfor gøre det aftenen inden, du planlægger at vise benene frem.

En af de store fordele ved at anvende en epilator er, at når du først har investeret i maskinen, så er det ganske gratis at fjerne hår. Samtidig kan du gøre det lige, når du har lyst, og der skal ikke bestilles tid på en klinik eller konstant købes nye barberblade.

En af ulemperne er, ligesom med voksning, at du må leve med hår på benene, indtil de er blevet en halv centimeter lange og kan rives ud.

 

 

Published inHvordan virker det?

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *